Terapi ift. angst i Århus
Er du plaget af hjertebanken og indre uro? Har du tendens til at få ondt i maven eller kolde hænder og fødder – og kan du blive overmandet af sammensnøring i halsen og åndenød? Angst kan være voldsomt livshæmmende for det enkelte menneske.
Det føles livstruende – men handler om overlevelse. Det er det aller vigtigste at forstå, når det kommer til angst. At den ikke vil os noget ondt. Den er tværtimod en overlevelsesmekanisme, der vil gøre alt hvad den kan for at holde os i live.
Netop fordi det kan føles så overvældende og voldsomt, når man overmandes af angsten, er det vigtigt at minde sig selv om dette. Altså at angstsymptomerne ikke kan slå os ihjel.
KROPPENS KAMP/FLUGT-MEKANISMER
Når vi oplever angst, er det fordi vores hjerne og følelser tilsammen har vurderet, at der er fare på færde og slået alarm.
De kropslige angstsymptomer er kroppens kampberedskab, som har til hensigt at hjælpe os med at overleve en potentiel fare. Der pumpes f.eks. adrenalin og kortisol ud i kroppen. Hjertet begynder at banke hurtigere for at sende mere blod ud til musklerne, som skal bruges til at kæmpe eller flygte fra den potentielle trussel. Vi øger også vores vejrtræknings-rytme, for at sende mere ilt ud til de samme muskler, osv.
Disse kraftfulde kropslige mekanismer er meget hensigtsmæssige, hvis vi en sjælden gang skulle stå overfor en alvorlig ydre trussel. Men de kan være meget voldsomme at rumme for de mennesker, som rammes af dem med jævne mellemrum.
Grunden til, at vi i vores ellers trygge tilværelse kan rammes af angst, er at vores hjerne ikke skelner mellem udefrakommende og indefra-kommende fare-signaler. De udefrakommende fare-signaler er hændelser som er farlige for vores fysiske selv. F.eks. mødet med en sulten løve. De indefra kommende faresignaler opstår der imod, når vi oplever noget som værende truende for vores psykiske selv. Altså en trussel imod vores personlighed. Den vi er som menneske. Det kan f.eks. være det at skulle tale i en større forsamling af mennesker, hvilket – hos nogen mennesker – straks vil aktivere en indre selvfordømmelse. Altså en fordømmelse af ens selv.
HVORFOR FÅR MAN ANGST?
Nogle er født med en angst personlighedsstruktur. Andre udvikler det på baggrund af deres liv. Andre igen kommer blot i kontakt med angst i en eller flere perioder i deres liv. F.eks. som led i en identitets-mæssig krise, som en kulmination på en længere periode med øget stressniveau, eller i forbindelse med en livstruende sygdom.
Når man går ind i et terapeutisk forløb ift. angst, vil man lære at forstå sine symptomer som de ovenfor beskrevne kamp-flugtmekanismer, og man vil lære værktøjer til at håndtere disse mekanismer mest hensigtsmæssigt med.
DEN EKSISTENTIELLE DIMENSION AF ANGSTEN
Ud over den konkrete symptom-forståelse og angsthåndtering, kan man i et terapiforløb lære at bruge angsten som en vigtig øjenåbner. Det kan man ved at dykke ned og forholde sig til den.
Den danske eksistentialistiske filosof Kierkegaard så angsten som omdrejningspunkt for den psykologiske forståelse af mennesket. Han skelnede således mellem angst og frygt:
”Den frygt der er frygt for ’noget’, overfor den gru, der er angst for ’ikke noget’” (Citat: Kierkegaard).
Han uddybede, at dette ”ikke noget” ikke var uden betydning for os, men derimod var en gru for at miste sig selv.
Når vi konfronteres med de fire grundlæggende aspekter af vores eksistens – døden, friheden, isolationen og meningsløsheden – vil vi, ifølge Kierkegaard, komme i kontakt med grundangsten. Denne grundangst er ikke noget sygeligt, men et naturligt aspekt af det at være menneske.
Forsvar mod grundangsten
For ikke at mærke denne – ellers naturlige – grundangst, undertrykker vi det, når vi i vores almindelige hverdag løbende konfronteres med disse grundvilkår. Vi opretholder i stedet de – i vores samfund eller omgangskreds – normale forsvar. Vi beskytter os måske for døden og meningsløsheden bag ideen om, at målet er et stort hus, en fin titel, og en vis mængde træning og sund kost. Eller en flot instagram-profil og et vist antal Facebook-venner. Samtidig gør vi grundvilkårenes indre rystelser i os til noget irrationelt, der skal skubbes væk – eller måske håndteres med mere træning.
Men hvis det liv vi lever, er i uoverensstemmelse med det – for den enkelte – meningsfulde liv, så får alt dette forsvars-arbejde blot angsten til at vokse.
Med andre ord kunne man sige, at angsten først for alvor begynder at buldre i os, når vi forsøger at ignorere det vi inderst inde mærker og i stedet følger med strømmen eller normerne omkring os.
At påtage sig sin eksistens
Når vi på denne måde ikke påtager os vores eksistens som opgave. Altså når vi ikke tager stilling, ikke prioriterer, ikke aktivt vælger til og fra og ikke aktivt forholder os til, om vi lever et meningsfuldt liv. Så er det, at vi kan udvikle angstlidelser. Fordi vi fremmedgør os overfor os selv, og dermed kommer til at opleve indre faresignaler, der med store røde bogstaver signalerer Trussel mod Selvet (se forrige afsnit).
Vi kan omvendt påtage os vores eksistens som opgave ved at stoppe op og tage stilling. I stedet for at følge med strømmen. Ved at dykke ned og undersøge, hvordan vi lever vores liv. Undersøge hvordan vi forholder os til det der virkelig har betydning. Overveje om vi får prioriteret som vi ønsker – og om livet i det hele taget giver mening for os.
Vi må altså erkende, at der er et ansvar, der følger med det vilkår, at vi er eksistentielt frie. Vi må lære at turde stå selv, i valget af livsform. Det er hårdt. Fordi det ofte betyder, at vi må smage på den eksistentielle alenehed, når vi bryder med normerne omkring os. Men belønningen er, at angsten kommer til at fylde mindre og bedre kan rummes, når man på denne måde tager stilling til sit liv.
Vores indre former
At påtage sig sin eksistens som opgave indebærer ikke blot en stillingtagen til, hvordan vi vælger at bo og forsørge os, og hvordan vi prioriterer vores tid og relationer.
Det indebærer også en undersøgelse af, hvilke roller (her kaldet former) vi indtager i forskellige sammenhænge og relationer. Overvejelser om hvorfor vi gør det, hvad det er vi prøver at opnå ved det, og hvilken betydning det har for os, at vi udspiller de ting. Denne del er yderligere beskrevet under fanen psykoterapi.
I et psykoterapeutisk forløb rettet mod angstsymptomer, vil en stor del af arbejdet handle om den eksistentielle dimension af angsten. Altså det med at påtage sig sin eksistens som opgave – at få taget stilling. Derved kan man komme til at opleve angsten som en vejviser til et bedre liv.
Kontakt mig på:
Trine Lykke
+45 30 24 43 86
Eller udfyld felterne og bliv ringet op:
Hvordan foregår et angst-forløb?
Der er 3 overordnede elementer i det psykoterapeutiske forløb rettet mod angst.
1. Redskaber til afspænding
I sessionerne vil der i begyndelsen primært fokuseres på, hvordan du bedst kan håndtere angsten, når den rammer. Og hvordan du kan føre kroppen tilbage til hviletilstand efterfølgende. Du vil lære helt konkrete kropslige teknikker til at afbalancere aktiviteten i dit nervesystem og til at fremme udskillelsen af ro- og tryghedshormonet oxytocin.
2. Undervisning i krop-psyke-sammenhæng
Som en del af forløbet vil du lære at forstå de kamp/flugt-mekanismer, som ligger bag de angstsymptomer du oplever. Du vil på den måde få mere indsigt i sammenhængen mellem krop og psyke, hvilket i sig selv ofte har en beroligende effekt. Denne indsigt kan desuden være med til at øge din evne til at mærke dine behov og grænser.
3. Den eksistentielle dimension
Du vil i samtaleterapien inviteres til refleksion over din måde at være i livet på. Og du vil opfordres til at gøre dig overvejelser omkring, om du oplever høj grad af meningsfylde. Eller snarere meningsløshed.
Du vil også opfordres til at reflektere over din måde at indgå i relationer på. Og du vil modtage støtte til at udforske og forstå de former og mønstre, som du oftest fanges i. Så du derved kan udvikle en mere hvilende og – for dig – meningsfuld måde at være i verden på.