Mindfulness i Aarhus
Lær at blive mere nærværende overfor dig selv og komme mere tilstede i dine relationer og dit liv. Mindfulness er et virkningsfuldt værktøj ift. stressreduktion og medfører som en bonus ofte en øget selvindsigt.
HVAD ER MINDFULNESS?
Mindfulness forveksles ofte med afspændingsøvelser, fordi begge dele handler om at finde indre ro. Der er i begge dele også ofte fokus på vejrtrækningen. Men hvor afspændingsøvelser bruges til at lære at give slip i kroppen og måske endda falde helt i søvn, så skal mindfulness-øvelser derimod hjælpe os til at blive mere nærværende.
STRESSREDUKTION VIA SANSNINGER
Første trin i mindfulness er at lære at sanse. Det kan man bl.a. gøre, ved at træne mindful vejrtrækning eller ved at lave en kropsscanning. Du kan selv prøve dette, ved at benytte de 2 første lydfiler herunder.
Du kan også øve det i dine daglige aktiviteter. F.eks. ved at sanse vandet, når det løber ned over din krop under et brusebad. Eller ved at dufte til og smage ekstra grundigt på din mad, når du spiser.
Denne sansebaserede form for mindfulness vil i sig selv kunne nedsætte niveauet af stresshormon i dit blod. Den vil også fremme dannelsen af hjerneceller i de områder af hjernen, der kan være blevet belastede af netop stress. Dette er i dag påvist ved forskning.
STØRRE SELVINDSIGT
Træning i Mindfulness kan mere end den ovenfor beskrevne umiddelbare stressreduktion. Den kan også hjælpe os til opnå en større indsigt i os selv.
Når man øver sig i at være nærværende overfor sit eget sind, kan man begynde at opdage, om man ofte er i sine følelsers vold. Man kan ligeledes blive mere bevidst om, hvilke tankemønstre man ofte kører ind i. Man kan opdage hvilke fortællinger og sandheder/overbevisninger, man har skabt om sig selv og andre. Tanker, følelser og fortællinger, som man måske lader sig styre rigtig meget af i hverdagen.
Ved at arbejde terapeutisk med de opdagelser man gør sig undervejs i mindfulness-træningen, kan man komme til at forstå sig selv bedre. Man kan blive mere bevidst om, hvilke mønstre og roller/former, man ofte ryger ind i, og man kan modtage hjælp til at lære at være i livet på en mere hvilende måde.
Du kan øve dig i at lære at skelne mellem dine sansninger, følelser og tanker, ved at benytte den 3. lydfil herunder. Motiverer det dig til at arbejde med de følelser og tankemønstre, som du får øje på, er du velkommen til at starte i et psykoterapeutisk forløb her på klinikken.
LYDFILER – GUIDET MINDFULNESS
Kontakt mig på:
Trine Lykke
+45 30 24 43 86
Eller udfyld felterne og bliv ringet op:
