Mindfulness i Århus

Lær at blive mere nærværende overfor dig selv og kom mere tilstede i dine relationer og i dit liv. Mindfulness er meget virkningsfuldt ift. stressreduktion og kan desuden medføre øget selvindsigt.

HVAD ER MINDFULNESS?

Mindfulness forveksles ofte med afspændingsøvelser, fordi begge dele handler om at finde indre ro, og fordi der i begge dele ofte er fokus på vejrtrækningen. Men hvor afspændingsøvelser bruges til at lære at give slip i kroppen og måske endda falde helt i søvn, så skal mindfulness-øvelser derimod hjælpe os til at blive mere nærværende i vores liv og mere tilstede overfor os selv og andre.

STRESSREDUKTION VIA SANSNINGER

Første trin i Mindfulness er at lære at sanse. Det kan man bl.a. gøre, ved at træne mindful vejrtrækning eller ved at lave en kropsscanning. Du kan selv prøve dette, ved at benytte de 2 første lydfiler herunder.

Du kan også øve det i dine daglige aktiviteter. F.eks. ved at sanse vandet, når det løber ned over din krop under et brusebad. Eller ved at dufte til og smage ekstra grundigt på din mad, når du spiser.

Denne sansebaserede form for Mindfulness vil i sig selv kunne nedsætte niveauet af stresshormon i dit blod. Den vil også fremme dannelsen af hjerneceller i de områder af hjernen, der kan være blevet belastede af netop stress. Dette er i dag påvist ved forskning.

STØRRE SELVINDSIGT

Men træning i Mindfulness kan mere end den ovenfor beskrevne umiddelbare stressreduktion. Det kan hjælpe os til opnå større indsigt i os selv.

Når man øver sig i at være nærværende overfor sit eget sind, kan man begynde at opdage, om man ofte er i sine følelsers vold. Man kan ligeledes blive mere bevidst om, hvilke tankemønstre man ofte kører ind i og hvilke fortællinger og sandheder man har skabt om sig selv og andre. Tanker, følelser og fortællinger, som man måske endda lader sig styre rigtig meget af i hverdagen.

Ved at arbejde terapeutisk med de opdagelser man gør sig undervejs i Mindfulness-træningen, kan man komme til at forstå sig selv bedre. Man kan blive mere bevidst om hvilke mønstre og roller/former, man ofte ryger ind i, og man kan modtage hjælp til at lære at være i livet på en mere hvilende måde.

Du kan øve dig i at lære at skelne mellem dine sansninger, følelser og tanker, ved at benytte den 3. lydfil herunder. Får du efterfølgende mod på at arbejde med de følelser og tankemønstre, som du måske får øje på, er du velkommen til at starte i et psykoterapeutisk forløb her på klinikken.

LYDFILER – GUIDET MINDFULNESS

Kontakt mig på:

Psykoterapeut Trine Lykke, ÅbyhøjTrine Lykke
+45 30 24 43 86

Kontakt@kroppenogpsyken.dk

Eller udfyld felterne og bliv ringet op:




    Hvordan kommer jeg i gang med Mindfulness?

    Hvis du ikke rigtig synes, at du kan komme i gang med at bruge Mindfulness på egen hånd, kan det være, at et terapeutisk forløb med fokus på en mere mindfuld livsstil, kunne være noget for dig. Du er velkommen til at sende mig en mail, med en beskrivelse af din situation og dine tanker og følelser. Derfra kan vi sammen vurdere, hvad der kunne være hensigtsmæssigt for dig.

    Det siger andre om mig

    ★★★★★

    Jeg har virkelig været tilfreds med, at gå i terapi ved Trine og jeg kan virkelig godt lide hendes arbejdsmetoder....

    Jeppe Dreyer, Aarhus

    ★★★★★

    Trine er simpelthen så dygtig, empatisk og nærværende i sit arbejde....

    Lene Sønderby, Aarhus

    ★★★★★

    Jeg er 100% tilfreds med mit terapi forløb, super...

    Ole Hansen, Aarhus

    ★★★★★

    Fysioterapeut Trine Lykke er meget professionel. Hun lytter til det man siger og tager det alvorligt, mens hun er god til at spørge ind. Hun har været god til at tilpasse sig mig, og den måde jeg har brug for behandling på. Hun giver desuden gode råd og øvelser man kan lave derhjemme. En udelukkende positiv oplevelse ud over det sædvanlige, ...

    Kirstie Holm Riis, Aarhus

    ★★★★★

    Jeg har været i et træningsforløb hos Trine i snart 1 år. Jeg er yderst tilfreds med den behandling jeg får. Hun er meget dygtig til sit arbejde, og man er ikke et øjeblik i tvivl om at hun brænder for sit arbejde. Hun har hjulpet mig igennem min sygdom vha. mindfulness og massage . Hun får min varmeste anbefaling....

    Joyce Agger, Aarhus

    Se flere anmeldelser