Fysiopilates i Århus
FysioPilates er en fysioterapeutisk udvikling af klassisk Pilates. Det er en træningsform der både benyttes behandlende, smertelindrende og forebyggende.
Hvad er Fysiopilates?
I FysioPilates arbejdes roligt og fordybet med træning af det inderste lag stabiliserende muskler. Disse har stor betydning for vores holdning og skaber vores indre fundament for gode bevægelser.
Alle øvelserne tager udgangspunkt i vores kropscylinder, som består af bækkenbunden, mellemgulvet og de dybe ryg- og mavemuskler.
Derudover er vejrtrækningen et vigtigt element i alle øvelserne, og du vil, som en bonus af denne form for træning, opnå en øget kropsbevidsthed.
Hvornår er Fysiopilates relevant?
Har du ryg- skulder- eller bækkenproblemer er FysioPilates et meget virkningsfuldt redskab til at behandle, smertelindre og forebygge forværring. Desuden er denne form for træning meget gavnlig ift. forebyggelse af arbejdsrelaterede smerter. Du er altså velkommen, selv om du ikke oplever en aktuel problematik.
Hvad er Mindfulness?
Mindfulness er en udgave af østens meditation, som i det seneste årti har vundet stor indpas i den vestlige verden.
I de blide siddende og liggende øvelser rettes opmærksomheden indad, og der arbejdes fordybet med evnen til at være nærværende overfor sig selv. Herved øges vores evne til at mærke de signaler, som kroppen sender os.
En sådan øget kontakt til sig selv kan bl.a. komme til at betyde, at man kan blive bedre til at mærke sine behov og grænser. Samtidig har nærværstræningen oftest også en positiv virkning på vores evne til at være til stede i vores liv og i vores relationer.
Hvornår er Mindfulness relevant?
- Hvis du er motiveret for at øge din kropsbevidsthed – kontakten til dig selv.
- Hvis du er motiveret for at øge dit nærvær over for dig selv og andre.
- Hvis du har fysiske smerter, kan Mindfulness lindre disse.
- Hvis du oplever uro i kroppen, stress– eller angstsymptomer anbefales Mindfulness som et redskab til at få ro på det indre alarmberedskab.
Kontakt mig på:
Trine Lykke
+45 30 24 43 86
Eller udfyld felterne og bliv ringet op: