Massage og øvelser under graviditet – omsorg for både krop og sind

Graviditeten er en særlig tid fyldt med store forandringer – både fysisk og følelsesmæssigt. Kroppen tilpasser sig løbende den voksende mave, hormonerne påvirker muskler, led, energiniveau og følelsesmæssig tilstand. Tanker, bekymringer, fysiske gener, glæde og udmattelse kan fylde på samme tid.

Som fysioterapeut og psykoterapeut arbejder jeg ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor krop og psyke ses som tæt forbundne. At drage en hensigtsmæssig omsorg for sig selv og sin krop under graviditeten, er efter min erfaring godt givet ud. Det vil hjælpe dig til at komme bedre igennem din graviditet, både følelsesmæssigt og fysisk.

Du kan hos mig modtage massage til gravide og fysioterapeutisk instruktion i hensigtsmæssige øvelser under graviditeten. Disse bliver for mange værdifulde redskaber, efterhånden som graviditeten skrider frem.


Hvorfor er massage under graviditet relevant?

Mange gravide oplever spændinger, ømhed, smerter og udmattelse i kroppen. Massage kan være en nænsom og effektiv måde at lindre disse gener på. På min særlige gravidbriks kan du ligge behageligt og trygt, mens jeg arbejder med:

  • Spændinger i nakke, skuldre og ryg, som ofte opstår, når kropsholdningen ændrer sig under graviditet.

  • Lændesmerter, der kan forværres af vægtøgning og hormoner, der løsner ledbånd.

  • Hævede ben og fødder – massage kan stimulere blodcirkulationen og give lettelse.

  • Generel afspænding – nervesystemet får ro på, og både krop og sind får lov at holde en pause.

  • Oxytocin frigives – et signalstof som frigives i hjernen ved bl.a. kropslig berøring og amning. Frigivelsen af oxytocin sænker stressniveauet og øger følelsen af velvære, afslapning og tillid. Det er desuden dette hormon der skaber veer, og altså får livmoderen til at trække sig sammen under fødslen.


Hvorfor er øvelser under graviditet relevante?

Selvom kroppen arbejder hårdt under graviditeten, er det vigtigt at bevæge sig. Men det skal foregå på en måde, der styrker og støtter fremfor at belaste. Jeg tilbyder fysioterapeutisk vejledning i øvelser, som er særligt tilpasset dig, under din graviditet. De kan bl.a. hjælpe dig med at:

  • Styrke bækkenbunden og dermed forebygge gener både under og efter graviditet.

  • Stabilisere ryg og bækken, så du mindsker risikoen for smerter og overbelastning.

  • Forbedre kropsholdning og åndedræt, så kroppen arbejder mere hensigtsmæssigt.

  • Forberede kroppen til fødslen, både fysisk og mentalt.

Når du får øvelser skræddersyet til din krop og din graviditet, giver du dig selv de bedste betingelser for at bevare noget overskud, og komme godt igennem graviditeten.


Helhedsorienteret støtte til dig og din graviditet

Graviditet handler ikke kun om fysiske forandringer – også følelser, tanker og relationer påvirkes. Jeg har som psykoterapeut fokus på at støtte dit mentale velbefindende under graviditeten og give dig et trygt rum til at lande i din graviditet.

Massage og øvelser bliver, hos mig, derfor heller ikke kun et spørgsmål om muskelspændinger og led, men også en mulighed for at øge kontakten til dig selv. Dette oplever mange er en styrke, når man sidenhen skal til at finde sine ben i forældreskabet.


Book tid og mærk forskellen

Hvis du ønsker at støtte din krop og dit sind gennem graviditeten, er du velkommen til at booke en tid hos mig. Jeg tilbyder både fysioterapeutisk massage på gravidbriks og individuel vejledning i øvelser. Det er op til dig, om du bare ønsker en af delene, eller en kombination.


Kontakt mig på:

Psykoterapeut Trine Lykke, ÅbyhøjTrine Lykke
+45 30 24 43 86

Kontakt@kroppenogpsyken.dk

Eller udfyld felterne og bliv ringet op:




    Hvordan kommer jeg i gang?

    Hvis du er i tvivl om, om et forløb hos mig kunne være noget for dig? Du er velkommen til at sende mig en mail, med en beskrivelse af din situation og dine tanker. Derfra kan vi sammen vurdere, hvad der kunne være hensigtsmæssigt for dig.

    Det siger andre om mig

    ★★★★★

    Jeg har virkelig været tilfreds med, at gå i terapi ved Trine og jeg kan virkelig godt lide hendes arbejdsmetoder....

    Jeppe Dreyer, Aarhus

    ★★★★★

    Trine er simpelthen så dygtig, empatisk og nærværende i sit arbejde....

    Lene Sønderby, Aarhus

    ★★★★★

    Jeg er 100% tilfreds med mit terapi forløb, super...

    Ole Hansen, Aarhus

    ★★★★★

    Fysioterapeut Trine Lykke er meget professionel. Hun lytter til det man siger og tager det alvorligt, mens hun er god til at spørge ind. Hun har været god til at tilpasse sig mig, og den måde jeg har brug for behandling på. Hun giver desuden gode råd og øvelser man kan lave derhjemme. En udelukkende positiv oplevelse ud over det sædvanlige, ...

    Kirstie Holm Riis, Aarhus

    ★★★★★

    Jeg har været i et træningsforløb hos Trine i snart 1 år. Jeg er yderst tilfreds med den behandling jeg får. Hun er meget dygtig til sit arbejde, og man er ikke et øjeblik i tvivl om at hun brænder for sit arbejde. Hun har hjulpet mig igennem min sygdom vha. mindfulness og massage . Hun får min varmeste anbefaling....

    Joyce Agger, Aarhus

    Se flere anmeldelser