Parterapi i Aarhus – når kærligheden rammer vores sårbare steder
Af Trine Lykke, psykoterapeut MPF og autoriseret fysioterapeut hos Kroppen og Psyken
Måske er nærheden forsvundet, og I føler jer mere som praktiske samarbejdspartnere end kærester. Eller måske oplever I, at I elsker hinanden – men alligevel ofte taler forbi hinanden.
Parterapi behøver ikke begynde i en krise. Hos Kroppen og Psyken møder jeg også par, der ønsker at arbejde forebyggende med relationen. Par, som er glade for hinanden, men som kan mærke, at de ofte havner i de samme negative mønstre, misforståelser eller konflikter. Måske ønsker I mere nærhed, bedre kommunikation eller en større forståelse af, hvorfor bestemte situationer bliver så følelsesmæssigt intense.
I min tilgang til parterapi arbejder vi både med forståelse og handling. Det betyder, at I ikke blot taler om problemerne – I får også konkrete redskaber, træning i respektfuld kommunikation samt hjemmeøvelser, der kan hjælpe jer med at skabe forandringer mellem sessionerne.
Hvornår giver parterapi mening?
Der findes ikke ét rigtigt tidspunkt at begynde i parterapi.
Nogle par søger hjælp midt i en krise, mens andre ønsker at styrke relationen, før problemerne vokser sig store.
Parterapi kan være hjælpsomt, hvis I:
-
- Ofte ender i de samme konflikter
-
- Føler jer fastlåste i negative mønstre
-
- Har svært ved at tale sammen uden det bliver til kritik og gåen i forsvar
-
- Savner nærhed, intimitet eller kontakt
-
- Oplever stress i forbindelse med børn, arbejde eller livsovergange
-
- Står i en midtlivskrise og mærker afstand i relationen
-
- Ønsker at forstå hinanden bedre
-
- Gerne vil arbejde forebyggende med jeres forhold
Småbørnslivet, arbejdspres eller store livsforandringer kan sætte selv stærke relationer under pres. For unge par kan parterapi handle om at skabe gode måder at være sammen på fra begyndelsen. For andre kan det handle om at genfinde forbindelsen efter mange år sammen.
Det vigtigste er ikke, om jeres problemer er “store nok”. Det vigtigste er, om noget mellem jer føles svært, gentager sig eller står i vejen for den relation, I længes efter.
Hvorfor skændes vi om de samme ting igen og igen?
Mange par bliver overraskede over, hvor hurtigt gamle konflikter gentager sig.
Det kan føles, som om man diskuterer opvask, børn, sex, økonomi eller tid – men ofte handler konflikterne om noget dybere: behovet for at føle sig mødt, forstået, prioriteret eller tryg.
I min psykodynamiske forståelse af parforholdet tager vi vores tidlige relations-erfaringer med ind i kærligheden.
Vi tager vores tidlige relationserfaringer med os
Den måde, vi lærte at indgå i nære relationer på som børn, påvirker vores voksne kærlighedsliv mere, end vi er bevidste om.
Hvis man tidligt har oplevet kritik, kan man blive særligt sårbar over for oplevet afvisning eller utilfredshed. Har man oplevet følelsesmæssig afstand, kan partnerens behov for plads vække uro eller usikkerhed.
Det betyder ikke, at udfordringer i parforholdet kun handler om vores barndommen. Men vores tidligere erfaringer kan være med til at forklare, hvorfor bestemte situationer rammer os så stærkt.
I parforholdet kommer vores længsler, sårbarheder og forsvar ofte tættere på overfladen end i andre relationer.
Når vi bliver mere vågne på vores egne mønstre – og lærer at forstå, hvad der bliver aktiveret i os – opstår der ofte et stort udviklingspotentiale.
Parforholdet kan blive et sted for udvikling
Mange tænker på parterapi som noget, man gør for at “løse problemer”.
Men parforholdet kan også være et sted, hvor vi lærer os selv bedre at kende.
Når begge parter bliver mere bevidste om egne reaktionsmønstre, bliver det lettere at tage ansvar for sin del af dynamikken. Det betyder ikke at der skal uddeles skyld. Det handler om mulighed for forandring, hvis man tør kigge på sine mønster og dynamikker.
Målet er ikke at blive enige om alting.
Målet er at skabe større forståelse, mere tryghed og bedre måder at være i kontakt med hinanden på.
For mange par bliver det en lettelse at opdage, at de negative mønstre ikke nødvendigvis skyldes manglende kærlighed – men gamle strategier, misforståelser og uhensigtsmæssige måder at beskytte sig selv på.
Hvordan foregår parterapi hos mig?
Hos Kroppen og Psyken arbejdes både undersøgende og konkret.
Det betyder, at der både søges forståelse for det, der sker mellem jer – og trænes nye måder at være sammen på.
Træning i respektfuld kommunikation
Mange konflikter eskalerer, fordi vi føler os misforståede eller går i forsvar.
I parterapien arbejder vi med at skabe mere respektfulde måder at kommunikere på. Det kan handle om:
-
- At lære at udtrykke behov uden kritik eller angreb
-
- At begynde at lytte med større åbenhed
-
- At opnå større forståelse for partnerens perspektiv
-
- At blive bedre til at reparere efter konflikter
Kommunikation handler ikke kun om ordene – men også om måden, de bliver sagt på.
Konkrete redskaber og hjemmeøvelser
Forandring sker sjældent kun i terapirummet.
Derfor får I konkrete redskaber og hjemmeøvelser, som hjælper jer med at arbejde videre mellem sessionerne.
Det kan være kommunikationsøvelser, refleksionsspørgsmål eller små praksisser, der styrker kontakten og forståelsen i hverdagen.
Målet er, at I gradvist får erfaring med at skabe nye måder at møde hinanden på.
Krop, stress og nervesystem i relationer
Som både psykoterapeut og fysioterapeut har jeg også blik for kroppens rolle i konflikter og relationer.
Når vi føler os pressede eller utrygge, reagerer kroppen ofte hurtigt. Vi spænder op, trækker os, bliver vrede eller går i forsvar.
At forstå kroppens og nervesystemets reaktioner kan være hjælpsomt, fordi det giver mulighed for at stoppe op og reagere mere bevidst – i stedet for at ryge i automatiske reaktioner.
Parterapi er ikke kun for par i krise
En vigtig del af min tilgang er, at parterapi ikke behøver være sidste udvej.
Det kan være en investering i relationen.
Ligesom vi passer på vores fysiske helbred, kan det være meningsfuldt at tage hånd om relationen, før problemerne bliver fastlåste.
Mange par opsøger terapi, fordi de ønsker at:
-
- Forebygge større konflikter
-
- Bryde tilbagevendende mønstre
-
- Styrke kommunikationen
-
- Skabe mere nærhed
-
- Forstå sig selv og hinanden bedre
Typiske spørgsmål om parterapi
Skal man være i krise for at gå i parterapi?
Nej. Mange par kommer forebyggende eller fordi de oplever tilbagevendende konflikter og ønsker nye måder at være sammen på.
Hvad hvis den ene er mere motiveret end den anden?
Det er helt almindeligt. Ofte begynder motivationen at vokse, når begge oplever, at samtalerne bliver mere trygge og konkrete.
Hvor mange sessioner skal man have?
Det afhænger af jeres situation og ønsker. Nogle par har glæde af få samtaler, mens andre ønsker et længere forløb.
Virker parterapi, hvis vi skændes meget?
Ja, ofte kan parterapi være særligt hjælpsomt, når konflikterne gentager sig. Vi arbejder med at forstå dynamikken bag konflikterne og skabe nye måder at kommunikere på.
Parterapi i Aarhus – et første skridt
Hvis I kan genkende jer selv i noget af ovenstående, er I velkomne til at kontakte mig. Husk at parterapi ikke handler om at pege fingre og placere skyld. Det handler om at skabe forståelse, bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde nye måder at være sammen på.
Hos Kroppen og Psyken i Aarhus tilbyder jeg parterapi til både unge par, småbørnsforældre og par, der står midt i større livsovergange.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis I ønsker at høre mere om, hvordan et forløb kunne se ud for jer.
PARTERAPI – PRISER
| Parterapi pr. 90 min. |
1.200,- |
|
Individuel psykoterapi pr. 60 min. |
700,- |
Gælder for behandling på klinikken i Åbyhøj på grænsen til Aarhus C
